Foredragsholderen, sprogmagister, Ole Lauridsen, er af mange kendt fra Sproghjørnet DR4, og kommer nu i OK-klubben og holder et spændende og engagerende foredrag om vort danske modersmål.
Ole Lauridsen ved, at mange er bekymrede for det danske sprogs fremtid. Bliver det opslugt af engelsk? Ødelægger ungdommen det? Bliver det ødelagt af folks sjusk?
Disse og mange flere spørgsmål bliver belyst med mange tankevækkende eksempler. Samtidig er foredraget et strejftog gennem det danske sprogs historie frem til i dag.
Der venter os en særdeles interessant eftermiddag sammen med en foredragsholder, der ved simpelthen alt om sit emne.
Wardacia er navnet på et blandet rytmisk kor fra Varde. Koret er i dag på cirka 30 sangglade mænd og kvinder i alle aldre, og koret har netop kunnet fejre sit 10 års jubilæum. Repertoiret omfatter evergreens, swing, viser, gospel m. m., og koret har gennem årene deltaget ved kultur- og festuger, på hospitaler og plejehjem, samt i kirker med julekoncerter m.v., og alle steder har koret høstet stor anerkendelse.
Dirigent er Brian Svendsen, der til daglig er musiklærer på Varde Musikskole. Samtidig er han også en dygtig jazz-saxofonist, altså en rigtig spillemand.
Foredragsholder Svend Rabøl Jørgensen tager os i ord og billeder med til Grønland, hvor han har boet i en årrække og arbejdet som pilot på en redningshelikopter. Foredraget fortæller om rejsen til Grønland, sproget, Grønlands historie, flyvning mellem byer og bygder og en redningsaktion i Canada. Ligeledes beskrives naturen omkring Ilulissat (Jakobshavn) og turistflyvninger til Kangia (Ilulissat Isfjord), der i 2003 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Organisten PerGünther er velkendt i OK-klubben Esbjerg, og kommer nu igen og fortæller om Esbjerg Musik- og Sangforening, der gennem 69 år var byens selskabelige samlingspunkt nummer et.- Det var simpelthen en prestigesag for det voksende borgerskab at være medlem her.
Foreningen blev stiftet i1884 på det dengang nye Centralhotel på Torvet, og det er disse institutioner, der er den røde tråd i Per Günthers fortælling om musiklivet i Esbjerg.